Det sker der med dig, når du går i overgangsalderen

Hedeture, manglende sexlyst og dårligt humør. Myter er der nok af, når det kommer til overgangsalderen, men det behøver der ikke være. Lær mere om milepælen i alle kvinders liv og om den nye behandling, der begejstrer nogle af verdens førende gynækologer Overgangsalderen, menopause, klimakteriet. Kært barn har mange navne, og uanset, hvad du kalder den, er overgangsalderen en uundgåelig del af kvindelivet. Alligevel er det også en tid, som er omgærdet af myter, manglende viden og tabu.

En undersøgelse foretaget af Femarelle, der laver lægeanbefalet kosttilskud til kvinder i overgangsalderen, viser, at 49 procent af danske og svenske kvinder ikke snakker med nogen om deres overgangsalder. Ikke engang deres partnere.

Det er synd. For i takt med, at vi bliver ældre, lever vi også længere tid med en krop, der påvirkes af overgangsalderen. Og hvorfor bruge et halvt liv på at være trist, mangle viden og føle sig ensom over noget, der er helt naturligt og måske vigtigst af alt i vid udstrækning kan afhjælpes?

Det er der ingen moderne kvinder, der har tid til – vi har jo et liv, der skal leves.

Så læs med her, og bliv klogere på, hvad der sker, når du går i overgangsalderen og ikke mindst, hvilken ny behandling der begejstrer nogle af Europas førende gynækologer.

Der sker mange ting med dig, når du går i overgangsalderen Her får du aflivet nogle myter. (Foto: Matheus Bertelli på Pexels)

Hvorfor går du i overgangsalderen?

Alle kvinder fødes med de æg, vi skal bruge resten af livet. Der kommer ikke flere til undervejs, tværtimod falder antallet af æg i æggestokkene måned for måned. Hver gang kroppen udstøder et æg, får vi menstruation – det tror jeg, de fleste kvinder er med på.

Årsagen til, at du går i overgangsalder er, at du ikke har flere levedygtige æg tilbage. Det er ikke sådan, at du bare brat stopper med at have ægløsning og menstruation. Med tiden bliver dine ægløsninger mere og mere uregelmæssige. Det er derfor, det kan blive sværere at blive gravid, når du bliver ældre – simpelthen fordi du ikke frigiver æg lige så ofte.

Når der ikke er flere æg, der skal stimuleres til at rejse videre ud i livmoderen for at blive befrugtet, begynder din krops produktion af kønshormonet østrogen at falde.

Det betyder, at slimhinden i livmoderen stille og roligt bliver mindre og mindre fortykket, og dine menstruationer begynder gradvist at stoppe.

På et eller andet tidspunkt stopper du med at menstruere, fordi kroppen lukker ned for fertiliteten. (Foto: Dhyamis Kleber på Pexels)

Pre-overgangsalder

Ligesom der er forskel på, hvornår vi går i puberteten og får menstruation, er der også forskel på, hvornår vi bevæger os hen mod overgangsalderen. Det er dog en god rettesnor, at hvis ikke du er begyndt at vise tegn på klimakteriet i midten er fyrrerne, så sker det nok snart.

Begynder du at vise tegn på overgangsalderen i 30’erne, og du gerne vil have børn, er det en god ide at snakke med din læge.

Processen, hvor du gradvist har færre ægløsninger, kan tage flere år. Dette kaldes pre-overgangsalder. Du vil også opleve, at dine menstruationer bliver mere uregelmæssige. De kan komme mere adspredt, kan være mildere, eller også kan du opleve større blødninger end tidligere.

Du kan også opleve de mere omtalte tegn på overgangsalder: Hedeture, humørsvingninger, tydeligere PMS-symptomer. Det kan også være, at du ikke rigtig oplever det. Igen er oplevelsen meget individuel.

Vi lever længere og holder os bedre. Hvorfor tilbringe et halvt liv med at være utilfreds på grund af overgangsalderen? (Foto: Chevanon Photography på Pexels)

Overgangsalderen

Du er officielt i overgangsalderen, når du ikke har haft menstruation i 12 måneder. I gennemsnit sker det for danske kvinder, når de er omkring 52 år og frem til midthalvtredserne – men det er forskelligt fra kvinde til kvinde.

Det sker der i overgangsalderen:
  • Du stopper med at bløde. Du kan opleve hedeture og kan svede mere.
  • Hedeturene kommer især om natten og kan forstyrre din søvn.
  • Hedeturene kan også føre til hjertebanken og påvirke dine dage, da du får mindre kvalitetssøvn.
  • Du kan opleve skift i humøret.
  • Du kan komme til at have mindre energi.
  • Slimhinderne i skeden bliver tyndere. Det gør det sværere at blive våd under sex og kan også gøre dig mere øm.
  • Du kan opleve mindre sexlyst.
  • Derudover kan de tyndere slimhinder i skeden gøre det nemmere for dig at få sygdomme som blærebetændelse.
Det er vigtigt at understrege, at det er symptomer, du KAN opleve. Hvor hårdt du mærker dem, eller om du overhovedet kommer til at mærke til dem, varierer fra kvinde til kvinde. Din mors forløb vil som regel give dig en ide om, hvad du selv kan vente dig af klimakteriet.

Mange oplever symptomer på pre-overgangsalder allerede i starten af 40’erne. (Foto: Tim Savage på Pexels)

Efter overgangsalderen

Når du er igennem overgangsalderen, vil der være sket nogle ting med din krop, som det på sigt kan være godt at være opmærksom på.

Den faldende østrogen kan påvirke knoglerne og kan på sigt give knogleskørhed. Det anslås, at kvinder taber mellem 10 og 15 procent af deres knoglemasse i årene efter overgangsalderen.

Kvinders risiko for hjertekarsygdomme stiger efter overgangsalderen, og når kvinder når omkring 65 års-alderen, er den lige så høj som mændenes.

Manglende sexlyst og tørhed i skeden kan fortsætte. Du vil også fortsat være mere udsat for sygdomme i underlivet på grund af formindskede slimhinder i skeden.

Til gengæld vil hedeturene forsvinde for langt de fleste, humøret vil stabilisere dig, og nattesøvnen skulle gerne blive bedre.

Nogle mærker næsten intet til overgangsalderen. For andre er det et helvede. (Foto: Pexels)

Det kan være hårdt psykisk

Ikke alle, men nogle kan opleve, at det tager hårdt på psyken at gå igennem overgangsalderen. Det er ikke kun de fysiske forandringer, der kan skabe et dårligt humør. Overgangsalderen er nemlig også en tid, hvor der ofte sker andre store forandringer i livet.

Det kan være, at børnene flytter hjemmefra, eller yngre kollegaer spurter forbi dig på arbejdspladsen. Samtidig med, at du som kvinde oplever markante ændringer i din krop, kan det alt sammen føre til eksistentielle problemer, der kan føre til dårligere humør, som nogen oplever under overgangsalderen.

Hvad kan jeg gøre?

Det kan virke uoverskueligt med de mange ændringer, som overgangsalderen fører med sig både på kort og lang sigt. Heldigvis er der rigtig mange ting, du kan gøre for at hjælpe dig selv.

Der er flere forskellige hurtige tiltag, du kan gøre, hvis du oplever hedeture. Brug lag-på-lag tøj, så du hele tiden kan tage af eller på, alt efter, hvordan du oplever temperaturen. Du kan overveje at skære ned på kaffe, alkohol, stærkt krydret mad, stress og varme omgivelser. Har du det varmt om natten, kan du også overveje at sove i et tempereret lokale, hvor der ikke er for varmt. Mange bruger desuden østrogentilskud, der findes som tabletter, plaster og gel til at smøre på huden.

Når det handler om generne i underlivet, vælger mange at bruge en hormonbehandling. Der findes creme og stikpiller og en østrogenholdig ring, der lægges op i skeden. Det er en behandling, der kan gives hele livet, men der kan være bivirkninger forbundet. Det er bedst at tale med din læge, inden du kaster dig ud i hormonbehandlingen.

Mange kvinder føler sig alene med deres overgangsalder. (Foto: Pexels)

Hormoner er ikke længere fagfolks førstevalg

Selv om det kan virke til, at overgangsalderen har været et stillestående område i en del år, er der sket noget ret banebrydende det seneste år. For nylig valgte den italienske professor Andrea Genazzani nemlig at anbefale et bestemt kosttilskud til behandlingen af gener ved overgangsalderen.

Genazzi, der er formand for European Society of Gynecology, anbefalede kosttilskud med det aktive stof DT56a som førstevalg, frem for hormoner, der ellers har været lægers go-to-behandling i mange år. På et foredrag i København fortalte Genazzi, at hans egen hustru bruger kosttilskud med DT56a i.

– Hun er 77 og lever det samme liv, som hun levede, da hun var 30 år gammel, sagde Genazzi.

DT56a udvindes af en bestemt sojabønne, og sammenlignelige studier har vist, at kosttilskudet har lige så stor effekt som hormonbehandling. Fordelen ved DT56a er til gengæld, at det ikke øger risikoen for brystkræft, kræft i livmoderen eller blodpropper, som er nogle af de kendte bivirkninger ved hormonbehandling.

DT56a indgår som et patenteret stof i kosttilskuddet Femarelle, som lige er kommet på det danske marked. Ud over at have en positiv effekt på de umiddelbare gener ved overgangsalderen har DT56a også en positiv effekt på knoglevævet. Det betyder, at færre kvinder oplever de langvarige gener ved overgangsalderen, som eksempelvis knogleskørhed.

Du kan læse mere om DT56a, Femarelle og de videnskabelige test, der er foretaget på kosttilskuddet her på siden. Skønhedsbloggerne Pudderdåserne har skrevet et indlæg specifikt om Femarelle. Det kan du læse her.